Om os
Sikkerhedsberedskabet er et samlet navn for de ansvarsområder som de operative holdledere varetager under afvikling af Frederikssund Festival.
Ansvarsområderne består af Adgangskontrol, Førstehjælpsberedskabet, Safety Crew, Crew Rundering, Security og Vagtcentralen (KST).
Security består af en hyret aktør på ca. ti medarbejdere som siden 2018 har givet gode råd og levere et stærkt professionelt vagtteam med et godt samarbejde med en glædelig arbejdsgang hos de frivillige medarbejderne og ledelsen. Deres leder Stig Boye indgår i den operative ledelsesstab samt i Sikkerhedsudvalget og er Indsatsleder Primær under afviklingen af festivalen i den operative stab.
Det frivillige arbejde i Sikkerhedsberedskabet vil snart bestå af tre ansvarshavende, to vice-sikkerhedsledere, en stabshjælper, syv mellemledere og mere end fyrre medarbejdere.
Den frivillige profil er drevet af arbejdsopgaven med de fordele profilen får tilbudt før- og under deres arbejde på festivalen.
De seneste
fire år har Sikkerhedsberedskabet vokset med 100% hvert år. I 2021 var vores
ambition at øge mandskabet fra ti frivillige til femogtredve frivillige. I 2022
planlagde vi, med grundige tanker på det økonomiske- og kvaliteten af udstyr,
en opgradering der ville forbedre kommunikationen og arbejdsopgaven i 2023. Det
fik vi gennemført ved f.eks. at hjemtage og indkøbe radioudstyr langt under den årlige lejepris. I 2023 blev vi mødt af en ualmindelig stor og meget
presset sikkerhedsopgave under afviklingen af festivalen som vi fik tilrettet
med ekstra mandskab og en vagtcentral (omtalt KST) i 2024. Dette blev startskuddet på
netop det Sikkerhedsberedskab vi kender fra nu.
Mandskabstilmeldingen er femdoblet siden 2021. Vi er gået fra ti m/k i en
enkelt enhed til at være over halvtreds m/k i nu fem forskellige fagområder/enheder i
2024. Interessen og ansøgninger for vores opgave er stadig stigende fra andre
hold i foreningen og fra folk udefra.
Ligesom alt andet frivilligt arbejde i særlige sæsoner, har vi et frafald af medarbejdere på ca. 25% hvert år. Det skyldes at en række frivillige kun ønsker at deltage et enkelt år ad gangen samt garvede frivillige stopper grundet opgavernes fysiske rammer.
Der er ingen som vil opleve dårlig stemning hvis man ikke kan deltage flere år i træk.
Vores mål
for 2025 er at skabe en ledelsesstruktur som fordeler alt planlægnings- og
operative arbejde mellem flere initiativtagere.
Samtidig vil vi opdele flere af vores medarbejdere til de konkrete
ansvarsområder/enheder som løser de opgaver som Frederikssund Festival
forventer af os.
Til sidst håber vi at få et godt samarbejde med en virksomhed som enten vil
sponsorer eller levere videoovervågning til en god økonomisk aftale.
Fremtidens generelle mål for det samlede Sikkerhedsberedskab er at levere den bedste og mest økonomisk realistiske sikkerhedsopgave for Frederikssund Festival. Ligeledes stræber vi efter at have det gladeste mandskab med gode fastholdelsespolitikker der giver en skarp udvikling og de nødvendige kompetencer til den enkelte medarbejder.